DKK 0,00

HANDELSBETINGELSER

1. Priser

Alle priser er i DKK (danske kroner) og eksklusiv 25 % moms, hvor intet andet er nævnt.

 

2. Betaling

ET GODT NUMMER modtager kun betaling i form af dankort betaling eller bankoverførsel.

 

Ved bankoverførsel så skal betaling ske til:

Hvidbjergbank

Reg. nr.: 7500

Kontonr.: 1366 733

 

Husk at anføre ordrenummeret fra din bestilling!

 

3. Ejendomsret og råderet over telefonnumre købt hos ET GODT NUMMER

Det skal understreges, at det ikke er ejendomsretten til telefonnumre som sælges, men udelukkende råderetten til nummeret.

Alle mobil- og telefonnumre i Danmark tilhører nemlig principielt IT- og Telestyrelsen, som under særlige omstændigheder kan tilbagekalde, inddrage eller ændre telefonnumre, der allerede er tildelt, uden at blive holdt økonomisk ansvarlig af den grund. Dette gælder dog alle danske telefonnumre og ikke specielt de numre ET GODT NUMMER sælger.

 

4. Levering

Alle bestillinger sendes med Post Danmark, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og ET GODT NUMMER. Når din betaling er registreret hos ET GODT NUMMER, igangsætter vi overdragelsen af nummeret, så det bliver registreret i dit navn hos det aktuelle mobilselskab. Dette sker ved at du får tilsendt en overdragelsesfuldmagt, som du skal udfylde med dine personlige oplysninger og underskrive. Du skal derefter sende den tilbage til ET GODT NUMMER, hvorefter vi indsender den til det aktuelle mobilselskab. Når du er registreret som indehaver af nummeret fremsender vi dit SIM-kort inden for 3 hverdage.

 

5. Reklamationsret

Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles ET GODT NUMMER indenfor rimelig tid fra fejlen/manglen opdages.

 

6. Mobilabonnement / taletidskort

Når først nummeret er overdraget til kunden, er alle fremtidige forhold vedrørende nummeret og telefonabonnement ET GODT NUMMER uvedkommende. Der henvises til det teleselskab hvortil nummeret er tilknyttet med abonnement eller som taletidskort og deres betingelser.

 

7. Fortrydelsesret

Vi yder 14 dages returret ved forbrugerkøb i forbindelse med overdragelse af mobilnumre / telefonnumre i henhold til nærværende betingelser. Der ydes ingen fortrydelsesret til erhvervsdrivende ved køb af varer på www.etgodtnummer.dk. Når du benytter dig af fortrydelsesretten skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen. Du skal være opmærksom på, at overdragelse af et telefonnummer /mobilnummer er en tjenesteydelse og at fortrydelsesretten derfor bortfalder, såfremt overdragelsen er igangsat ved det aktuelle mobilselskab. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Det modtagne materiale incl. evt. SIM-kort sendes til:

 

ET GODT NUMMER

Industrivej 10 E

DK-8660 Skanderborg

 

8. Brug af Cookies

For at gøre det nemmere for dig at shoppe, anvender vi cookies i begrænset omfang. Det betyder blandt andet, at dine varer bliver gemt i indkøbskurven, mens du færdes på hjemmesiden.

 

En cookie er blot betegnelsen for en lille tekstfil som gemmes på din egen PC, når du besøger www.etgodtnummer.dk

 

Ønsker du ikke at gemme dine varer, kan du slette dem i indkøbskurven. Du kan også slette vores cookie på din computer: Vælg menuen ”Funktioner” i din internetbrowser. Vælg ”Internetindstillinger”. Vælg fanebladet ”Generelt” og tryk på ”Slet cookies” og derefter ”OK”.

 

Når du besøger vores webside gemmer vi standardmæssigt diverse informationer (som f.eks. IP-adresse, klokkeslæt, varighed, browser, besøgte sider). Disse data bruges udelukkende til statistiske formål og for at optimere vores internettilbud.

 

9. Personlige oplysninger

Personlige oplysninger, som registreres i forbindelse med din handel, vil ikke på noget tidspunkt blive overdraget, solgt eller være tilgængelige for tredjemand. Dette gælder med undtagelse af de oplysninger, som er oplyst af kunden på overdragelsesfuldmagten og som indsendes til det teleselskab, hvortil nummeret er overført.

 

10. Forbehold

Der tages forbehold for tryk- og tastefejl samt for telefonnumre, som allerede er overdraget til anden kunde, selvom nummeret stadig fremgår til salg på hjemmesiden. I sidstnævnte tilfælde vil nummeret ikke kunne overdrages og bestillingen blive annulleret af ET GODT NUMMER. Eventuel foretagen indbetaling vil blive tilbagebetalt hurtigst muligt.

Der tages endvidere forbehold for at overdragelsen af mobilnumre/fastnetsnumre til ny indehaver accepteres af det mobilselskab, hvortil nummeret er tilknyttet og af det mobilselskab, hvor det evt. skal overføres.